Bolivia 2019

Bolivia 2019

Rejsebeskrivelse af tur til Bolivia.

En rejsebeskrivelse for turen til Bolivia.
Hoved formålet med denne rejse er Sommerfugle, insekter, natur, bygninger, mennesker og øvrige oplevelser

Næstsidste del af turen

RejsebeskrivelsePosted by Frank Aalestrup 05 Jan, 2019 16:01:06

Miami Bogata La Paz

Efter en god nats søvn, ok god er nok stærkt overdrevet, men så da en rimelig efter forholdene god nats søvn. I Miami er vi 6 timer bagud og det betyder at mit søvnmønster forskubbes meget og samtidig på et hotel, med blød madras og skum dyner begge ikke min kop te. Nå men jeg vågnede ret tidlig ved 6 tiden og lå vågen en times tid så tikkede en besked ind fra Nikolaj om vi skulle tage vores morgen mad nu. Det blev sådan.



Morgen maden det var noget af det mest sparsomme jeg længe har set og jeg har endda været på Cabin. Der var toastbrød brød lys og lidt lysere, bagels i sukker og sukkerbrødskager. Smør og syltetøj, og noget smøre ost af en slags. Åh der var også cornflakes I små plast bakker pakket i en meget lille portion. Mælken stod på stål kander men var dog meget kold. Der var også frugt banan og appelsin. Det var så det ikke mere ud over kaffe og te. Jo vi fik da mad så ingen fare for at bygge under for sulten.




Klokken 11 er sidste frist for at tjekke ud, så vi gik allerede derned kl 10 fordi vi fik oplyst at lufthavns bussen køre kl. 10:30.

Her ved receptionen blev jeg kontaktet af et amerikansk ægtepar som spurgte hvor vi var fra .. vi kommer fra Danmark” på et OK dansk kommer jeg syntes nok jeg kunne høre det på dialekten. Han var dansk og det var over 40 år siden han rejste til USA. Vi snakkede lidt med dem, mens vi ventede på bussen.



Nu ankom bussen og vi gik uden for at tage den. Chaufføren spurgte om vi skulle til “port” yes, men jeg troede at det var lufthavnen han mente. Jeg blev dog hurtig klar over min fejl, da jeg hørte hans samtale med en flok amerikanere og de talte om at sejle... Så viste det sig at vi skulle havde den næste bus, som lige var ankommet. Det var tæt på at vi havde fået en tur til havnen. Katastrofen var nok ikke så stor da vi har tid nok på dette tidspunkt.


Vi ankommer snart efter til lufthavnen. Vi er i god tid til at finde flyselskabets tjek ind stander og deres bagage indlevering.

Igen kan man blive overraskede over hvordan ting kan gå når en stram kvinde holder på sit.

Efter vi forhånds vis let fik tjekket ind og udskrevet bagage sedler så måtte vi om bag en lang lang kø. Endelig nåde jeg frem og det blev min tur. Op med kufferten på vægten. Ingen problem der vægten viste 20 kg. Kufferten holder sig stadig under de 23 kg som er max.

Nå men det første problem er at den label jeg fik ved automaten der havde jeg selvfølgelig sat på kufferten og de tre mindre som skal på siden. Ja det troede jeg så de skulle. Tjek ind kvinden spurgte hvor de var?? Jeg sagde at de var sat på kufferten og jeg viste hende hvor de sad. Det fik hende til at fnyse og udbrede højlydt at de sad forkert. Herefter pillede hun dem af en efter en og satte dem tilbage på den store label hvorfra de kom. Hun havde stor besvær med at få dem af på grund af hendes store rødbedefarvet negle. Det lykkes hende at få sat en enkelt label på kufferten og selvfølgelig på bagsiden hvor jeg ikke havde haft tankekraft nok til at regne ud at det var det rigtigtest sted.

Nå men nu var kufferten klar, så begyndte hun at udspørge mig om mit mål og formål med rejsen. Jeg sagde at jeg skulle bo på et hotel i Caranavi Bolivia. Hun spurgte næsten smilende “jeg skal bruge en dokumentation fra hotellet på at du har bestilt værelse” shit det har vi da ikke, måske vores rejseleder har det men ikke os. Jeg fik øje på Nikolaj som også var ved indleveringen og sagde til den sure at der står min rejsekamerat. Jeg kan lige spørge ham.. og jeg gik derover og godt for det. Ikke fordi han havde den form
for dokumentation, men fordi den medarbejder som betjente Nikolaj var af en anden opfattelse vedr. Dokumentation. Og derfor gik den sure kvinde tilbage og gjorde min kuffert færdig og jeg fik udleveret mine bordingpas .


I flertal fordi turen fra Miami går til Bogata i Colombia og derfra til La Paz det betyder at min bagage først bliver udleveret igen i La Paz.

Kan der nu ske mere?

Ja det kan det sørme. For da vi ankommer til La Paz har min kuffert været åbnet. Låsen med stålweir er fjernet og der er sat en strips i stedet.


Det bekymrede mig for hvis mit udstyr, som ligger i kufferten nu er væk???

Jeg henvendte mig til en af medarbejderen i lufthavnen. Jeg står ved siden af bagage båndet endnu før jeg er kommet igennem sikkerhedskontrollen.

Medarbejderen vil gerne hjælpe men kan ikke, da de ikke har noget der kan skære eller klippe på denne side af sikkerhedskontrollen. Derfor aftaler vi, at jeg kan komme forbi deres kontor, når jeg er igennem.

Men så langt nåde jeg ikke.

I sikkerhedskontrollen kører min kuffert og håndbagage igennem en scanner og selvfølgelig vil de lige undersøge min kuffert og håndbagage.

Nu kommer værktøjet så frem. Jeg skal selv snitte stripsen. Jeg forklarer at min lås er blevet udskiftet Med en strips.. Hun taler kun dårlig engelsk og jeg ikke Spansk, så det var besværlig. Det viste sig at det som havde interesserer dem og var derfor min lås var fjernet. Mine diabetes piller... Jeg forklarede at jeg er diabetiker og derfor har behov for medicin. Dels som sprøjte og dels som piller. Hun forstod mig ikke, før jeg viste hvordan jeg brugte min insulin pen.. ah sagde hun og kan du havde en fortsat god rejse... Så kunne jeg pakke det hele sammen igen og. Fortsætte min rejse til Caranavi.

Vores private taxi stod som aftalt og ventede på os, men da jeg kom noget senere ud end Nikolaj, så havde han fundet taxien. Da jeg lettere forvirret kom ud og kikkede mig omkring, så kaldte de på mig.


Lettere forvirret ikke fordi jeg var forvirret, men fordi rejsen forskyder døgnet først 6 timer i Miami og så -1 time til en forskydning på 5 timer her i Bolivia. Det betyder jeg er træt langt ind i sindet. Jeg har ikke kunne sove særlig godt på hotellet og nu her i de to afsluttet flyvninger. Dernæst er jeg i 4000 m højde og luften er tynd. Jeg syntes dog ikke at jeg var berørt af det, det snurrede i hoved, men ... Mit ur kan måle stres og derfor tog jeg en test... Den har på max i det røde felt.. i dagligdagen hvor jeg mener mig stresset og derfor har målt viser den under normal, så der er virkelig gang i kroppen relations til stres.

VI begav os nu ud på sidste del af turen som byder på en køretur på ca. 4-5 timer.















  • Comments(0)//bolivia.fdaa.dk/#post3