Bolivia 2019

Bolivia 2019

Rejsebeskrivelse af tur til Bolivia.

En rejsebeskrivelse for turen til Bolivia.
Hoved formålet med denne rejse er Sommerfugle, insekter, natur, bygninger, mennesker og øvrige oplevelser

Death Road

RejsebeskrivelsePosted by Frank Aalestrup 21 Jan, 2019 17:48:30

Death Road

Den bedst kendte vej i Bolivia “Death Road” her omkommer hvert år 200-300 mennesker. Det er helt sindssygt mange mennesker, men jeg forstå godt hvorfor det let kan gå galt.


På de til tider meget smalle veje kører cykler, biler, lastbiler og store busser og de skal kæmpe om pladsen. Kæmpe er nok så meget sagt, men nogle er gode til at vise hensyn andre ikke så gode. Et eksempel på vej op blev vi kørt i vores taxi en god og erfaren chauffør. Vi nærmer os et sving et skarpt sving. Det er umulig at se om der kommer nogen. I svinget i rabatten står et Hvidt stort kors. Jeg tager et billede af korset, sænker mit kamera og som et lyn fra en klar himmel kommer en bus med stor hast ind foran os. Bussen bremser, vi bremser. Bussen har sin forende ude over vejkanten og den fylder hele forruden lige ude foran os. Der er kun få centimeter imellem os og bussen. Vores chauffør begynder at bakke. Bakke så bussen kan svinge rundt og komme forbi os. Vi bakker et lille stykke tilbage hvor der er en smule mere plads, så vejen er lidt bredere. Bussen drøner afsted forbi os.. ! Med den kørsel og på disse veje hvor der kun er plads til en bil ad gangen og hvor underlaget er sten og grus og det tit blandet med mudder, da vandet driver ned ad vejen. Alle ingrillienser til en ulykke er tilstede.. 200-300 mennesker pr. År.


De har påbudt venstre kørsel, men mange har svært ved at huske det. Grunden er at chauffør skal kunne se afgrunden og derved få en mere forsigtig kørsel. Vores taxi sætter os af i ca. 3000 meters højde. Mine rejse venner vil ikke højere op, så de starter med at gå nedad. Vores taxi vender og køre nedad. Taxien venter længere nede på os i en gå afstand svarende til ca. 2 timer. Jeg vil højere op. grunden er at der er overskyet hmm skyer imellem bjergene og derfor er der ingen udsigt. Når man se ned ud over vejkanten er der et tykt skydække med en lav sigtbarhed. Vi kan ikke fornemme hvor langt der er ned. Der skulle være op til 600 meter lodret ned m´nogle af stederne, men det ser vi altså ikke. Det ses også på mine billeder som er meget tåget. Jeg fortsætter op fordi jeg håber at få et glimt imellem skyerne, da jeg fornemmer at solen er ved at bryde igennem. Jeg går ydeligere næsten 150 meter op og lander i en højde på 3142 meter, men selv om jeg kan mærke varmen, så kommer der ikke hul på skydækket og efter en 15-20 minutter vender jeg om og begynder nedstigningen til fods. Jeg nåde en plads hvor der var bygget en udsigtstårn og hvis man lige kunne hvile sig, tidligere sikkert også med mulighed for at købe forfriskninger, men de er lukket og bygningerne er forfalden. Jeg er nu på vej ned...


Jeg kan ikke mærke den tynde luft og føler mig ikke påvirket, men da jeg lande i La Paz som ligger i 4000 meters højde var jeg træt og det summede lidt i hovedet, så der tog jeg en Stres måling og den Slog ud på max, så derfor foretog jeg en måling her i de 3142 m og ganske rigtig var der tydelige tegn på “stres” jeg var altså påvirket uden selv at mærke det. I aften/nat kører jeg til La Paz, da jeg rejser hjem i nat. Her vil jeg igen foretage en ny måling og se resultatet. Denne gang er jeg jo ikke træt på samme måde som da jeg kom. Ja jeg har godt nok kørt i små 5 timer når jeg når frem, men klokken er forhåbentlig kun lidt før midnat, så jeg burde stadig være frisk...


Nedturen var utrolig behagelig og jeg nød stilheden, som kun blev afbrudt engang imellem af en flok cykelister eller en lastbil på vej op eller ned. Trafikken var yderst behersket, måske fordi vejret ikke var super godt. Taxien flyttede sig nogle gange fordi vi ikke var klar endnu til at køre hjem. Min gåtur ned foretog jeg alene de første mange kilometer indtil jeg indhentede de andre, så fulgtes vi lidt indtil jeg begyndte at fotografer insekter. Når jeg fotografer insekter så går det langsomt og det havde de ikke tålmodighed til at vente på, så jeg gik igen alene indtil nogle kilometer længere nede hvor de ventede på mig. Næ de var faktisk på vej op efter mig :) Nå men se herunder og over billeder fra dagen.



  • Comments(2)//bolivia.fdaa.dk/#post16