Bolivia 2019

Bolivia 2019

Rejsebeskrivelse af tur til Bolivia.

En rejsebeskrivelse for turen til Bolivia.
Hoved formålet med denne rejse er Sommerfugle, insekter, natur, bygninger, mennesker og øvrige oplevelser

Hotellet

RejsebeskrivelsePosted by Frank Aalestrup 07 Jan, 2019 20:12:03

Hotel Wara


Hotellet ! Ja det er altså ikke det samme som i Danmark. Kvaliteten og service er noget abstrakt her og er altså langt fra hvad vi oplever i Europa.



Hotellet er eksempletvis kun malet på forsiden, resten af bygningen står med den rå mursten. Ja og selve byggeriet ser ud til, at hvis det var bygget i Danmark, så ville der ikke være noget som helst der kunne godkendes. Det er hvad vi betragter som grov byggesjusk af værste skuffe. Problemet hvis man kan kalde det for et problem, da jeg er sikker på at de lokale ikke ser det som noget problem, det er at den ingen regler er eller også mangler kontrollen. Alle og jeg tænker alle bygge selv af hvad de lige har kunne skaffe til opgaven.



Mange huse er under konstruktion men de bliver ikke rigtige færdig. Der mangler vinduer, tag, halvfærdige murer og mere. VVS og kloak ... hvilke kloak og hvilke VVS. Her et eksempel af min bruser...



Den virker, med det er en underlig måde med decentralt Varme legemer i underlige indretninger. Tre indstillinger 0= slukket 1= lidt varmt 2= lidt mere varmt. Vandet kommer kun begrænset ud grundet tilstopning af dysser. Det hjalp da jeg rensede den med en toiletbørste.


Hotellet facade er som en hel bygning at se på, men på bagsiden står den åben i fællesområderne. Værelses gang er lukket i den ene ende og ind til hvert værelse som i øvrigt er pænt store med eget toilet og bruser. Bagsiden af bygningen mangler, det vil sige at lokalet hvor vi får vores morgenmad mangler en væg ud mod det fri? Trappen er åben ud mod det fri. Receptionen er kun lukket ud mod gaden med et stål gitter.

Der er personale på om morgenen for at stille morgenmaden frem, så kommer rengøringen og når de er færdig så er det ikke en levende sjæl til at passe hotellet. Det virker meget underlig på os som er vændet til orden.


Jeg har klimaanlæg på værelset og det er godt for der er mega varmt uden for selv når solen er fraværende. Et par minutter uden for og sveden vælter ud af mig, mit tøj er drivvåd af sved i løbet at halv time. Specielt galt er det når vinden står stille. Og selv om vi i de to første dage af min tur har haft regn om morgenen, så er det altså stadig utrolig varmt.



  • Comments(0)//bolivia.fdaa.dk/#post6

De første 20 minutter

RejsebeskrivelsePosted by Frank Aalestrup 07 Jan, 2019 19:27:33
Her billeder taget i de første 20 minutter efter jeg kom til hotellet. På toppen er der en insekt lokke lampe som lyser om natten. Vi kom godt nok efter det var blevet lyst, men fik da meget gode billeder...

  • Comments(2)//bolivia.fdaa.dk/#post5

ankomst Caranavi

RejsebeskrivelsePosted by Frank Aalestrup 07 Jan, 2019 04:31:11

06:30 Ankomst Caranavi


Et sted uden i ingenting på vejen stoppede vi ved en samling “butikker” en form for pit stop. Har kan man komme på toilet og købe lidt forsyninger. Som I ser på billedet så er butikken nærmest en bod hvor det eneste du kan købe er det du kan se fra facaden. Jeg købte mig en vand med citron smag og den kom lige fra køleskabet så den var dejlig kold.

Jeg bliver altså lige nød til at beskrive vejen fra La Paz til Caranavi. Det er jo midt om natten og der er bælg ragende mørkt. Ikke engang silhuet af omgivelserne kan ses kun vejsiden der bliver oplyst af bilens forlygter.

Da jeg steg ud af lufthavnen var jeg træt og det summede i krop og hoved. At bliver taget fra i sikkerhedskontrollen vedr. Indhold i kufferten er altså ikke nogen let ting og man mobiliserer alle mentale kræfter på at klare sig igennem. Den proces kræver energi og derved steg stressniveau. Mit ur kan måle stres og jeg foretog en måling. Normalt ligger jeg i bunden også selv om man føler sig lidt stresset, men i dag var skalaen ikke stor nok, pilen stod på max i det røde felt. Føj... det er ikke godt.

Her ses mit ur med stres måling fra i går, jeg tog ikke et billede at stresset ved lufthavnen, men pilen stod på rød høj.

Nå men vi satte os ind i bilen, jeg tog bagsædet. Bilen har en smule år på bagen og varmeapparatet virkede ikke, så for at undgå dug, så kørte han med nedrullet vinduer. Vi er i 4000 meters højde og der er altså ikke ligefrem varmt. Der var ingen sne så, så koldt var det dog ikke. Vi fik udleveret tæpper så vi kan holde varmen.

På vej ud af La Paz stoppede han for at tjekke ud af byen??? OK det var jeg ikke klar over at man skal tjekker ind og ud når man ankommer til byen. Jeg var træt og det summede i krop og hoved, så jeg lagde mig på bagsædet for at sove eller i det mindste hvile.

På grund af vejbump og snoet veje blev jeg “kastet” rundt på bagsædet og chaufføren havde skruet musikken op på fuld styrke.. Det var de spanske Birte kær sangere, som vi blev turet ørene fulde med.

Jeg forsøgte at sove, men det var praktisk umuligt, med alt den støj og slingren.

Det med at sove viste sig snart at være lige meget, da køreturen blev lidt for spændende.

Jeg ville havde sagt at flere steder, men det er simpelthen for lidt, så mange steder på vejen til Caranavi var der stenskred som delvist spærrede vognbanen. Nogle steder var det bare småsten andre steder seriøse store sten.

Trods de mange stenskred, så oplevede vi ikke et i proces. Alle skred var sket før vi kørte forbi, et enkelt må havde været tæt på for, da vi kom til et stenskred var en lastbilchauffør lige blevet færdig med at flytte sten, så han kunne passer vejen. Det var heldig for os ellersskulle vi jo udtog arbejde.

Trods det var nat, var trafikken rimelig tæt og på grund af vejens beskaffenhed, så kørte vi både i højre og venstre vognbane. Dyt og blink for at advare den modkørende om at vi var i hans bane. Det fungerede nu meget godt for det var jo samme udfordring de andre havde. Jeg kunne dog ikke lide at han foretog overhaling af lastbil midt i et hårnålesving. Når det er sagt så var hastigheden sjældent over 50 km/t.

Turen forløb som beskrevet sving sving sving og atter sving med dybe huller og store sten på kørebanen. Efterhånden blev det lyst og i takt med lyset komme, kunne vi se mere og mere af omgivelserne. Vi nåde hotellet klokken 6:30 Det var næste lyst og vi fik anvist vores værelser, men koret efter skulle vi lige op og se hvad insekt lokker lampen havde til os....


Det var 20 minutter med masser at modeller og de billeder eller nogle af dem har I allerede set på Facebook. På Facebook fordi jeg ikke kunne uploade dem til min blog?

dagen fortsætter uden at sove, jeg skal havde indhentet de 5 timer som min krop er foran. Derfor ville jeg ikke sove før til aften...

Jeg var en tur rundt i byen, der var fuld sol så det var noget varmt af gå rundt i byen. Men det var også sjovt, af flere grunde.

Da jeg gik igennem deres by park blev jeg stoppet af en gruppe unge mennesker, som ville ... øh jeg troede først at de ville havde mig til at fotografer dem, men det viste sig at de ville fotografers med mig på deres egne mobiler... underlig fornemmelse. Det blev 4-5 billeder med gruppen og enkelte enkelte personer...


Det andet der var sjovt er byens butik opdeling.

Først skal jeg nævne at butikkerne nærmest er lige store, jo der er forskel men det varirere kun med få kvartmeter.

En hel gade med butikker kan alle mekanikere/Bilværksted. En anden gade er det grønt handler, Boghandler Og så også lige huske på, at hver butik har sine faroritter og en massen vd siden af.


Efter min lille gå tur og indkøb af vand. Vand til tand børstning, og vand til at drikke, så gik turen tilbage til hotellet. Nu var det meste at dagen gået og aftensmaden stod for døren. Hotellet er kun med morgenmad, så alle andre måltider skal købes ved siden af.

Her er et billede af den mad vi købte .. kød på spid med risengrød??








  • Comments(0)//bolivia.fdaa.dk/#post4

Næstsidste del af turen

RejsebeskrivelsePosted by Frank Aalestrup 05 Jan, 2019 16:01:06

Miami Bogata La Paz

Efter en god nats søvn, ok god er nok stærkt overdrevet, men så da en rimelig efter forholdene god nats søvn. I Miami er vi 6 timer bagud og det betyder at mit søvnmønster forskubbes meget og samtidig på et hotel, med blød madras og skum dyner begge ikke min kop te. Nå men jeg vågnede ret tidlig ved 6 tiden og lå vågen en times tid så tikkede en besked ind fra Nikolaj om vi skulle tage vores morgen mad nu. Det blev sådan.



Morgen maden det var noget af det mest sparsomme jeg længe har set og jeg har endda været på Cabin. Der var toastbrød brød lys og lidt lysere, bagels i sukker og sukkerbrødskager. Smør og syltetøj, og noget smøre ost af en slags. Åh der var også cornflakes I små plast bakker pakket i en meget lille portion. Mælken stod på stål kander men var dog meget kold. Der var også frugt banan og appelsin. Det var så det ikke mere ud over kaffe og te. Jo vi fik da mad så ingen fare for at bygge under for sulten.




Klokken 11 er sidste frist for at tjekke ud, så vi gik allerede derned kl 10 fordi vi fik oplyst at lufthavns bussen køre kl. 10:30.

Her ved receptionen blev jeg kontaktet af et amerikansk ægtepar som spurgte hvor vi var fra .. vi kommer fra Danmark” på et OK dansk kommer jeg syntes nok jeg kunne høre det på dialekten. Han var dansk og det var over 40 år siden han rejste til USA. Vi snakkede lidt med dem, mens vi ventede på bussen.



Nu ankom bussen og vi gik uden for at tage den. Chaufføren spurgte om vi skulle til “port” yes, men jeg troede at det var lufthavnen han mente. Jeg blev dog hurtig klar over min fejl, da jeg hørte hans samtale med en flok amerikanere og de talte om at sejle... Så viste det sig at vi skulle havde den næste bus, som lige var ankommet. Det var tæt på at vi havde fået en tur til havnen. Katastrofen var nok ikke så stor da vi har tid nok på dette tidspunkt.


Vi ankommer snart efter til lufthavnen. Vi er i god tid til at finde flyselskabets tjek ind stander og deres bagage indlevering.

Igen kan man blive overraskede over hvordan ting kan gå når en stram kvinde holder på sit.

Efter vi forhånds vis let fik tjekket ind og udskrevet bagage sedler så måtte vi om bag en lang lang kø. Endelig nåde jeg frem og det blev min tur. Op med kufferten på vægten. Ingen problem der vægten viste 20 kg. Kufferten holder sig stadig under de 23 kg som er max.

Nå men det første problem er at den label jeg fik ved automaten der havde jeg selvfølgelig sat på kufferten og de tre mindre som skal på siden. Ja det troede jeg så de skulle. Tjek ind kvinden spurgte hvor de var?? Jeg sagde at de var sat på kufferten og jeg viste hende hvor de sad. Det fik hende til at fnyse og udbrede højlydt at de sad forkert. Herefter pillede hun dem af en efter en og satte dem tilbage på den store label hvorfra de kom. Hun havde stor besvær med at få dem af på grund af hendes store rødbedefarvet negle. Det lykkes hende at få sat en enkelt label på kufferten og selvfølgelig på bagsiden hvor jeg ikke havde haft tankekraft nok til at regne ud at det var det rigtigtest sted.

Nå men nu var kufferten klar, så begyndte hun at udspørge mig om mit mål og formål med rejsen. Jeg sagde at jeg skulle bo på et hotel i Caranavi Bolivia. Hun spurgte næsten smilende “jeg skal bruge en dokumentation fra hotellet på at du har bestilt værelse” shit det har vi da ikke, måske vores rejseleder har det men ikke os. Jeg fik øje på Nikolaj som også var ved indleveringen og sagde til den sure at der står min rejsekamerat. Jeg kan lige spørge ham.. og jeg gik derover og godt for det. Ikke fordi han havde den form
for dokumentation, men fordi den medarbejder som betjente Nikolaj var af en anden opfattelse vedr. Dokumentation. Og derfor gik den sure kvinde tilbage og gjorde min kuffert færdig og jeg fik udleveret mine bordingpas .


I flertal fordi turen fra Miami går til Bogata i Colombia og derfra til La Paz det betyder at min bagage først bliver udleveret igen i La Paz.

Kan der nu ske mere?

Ja det kan det sørme. For da vi ankommer til La Paz har min kuffert været åbnet. Låsen med stålweir er fjernet og der er sat en strips i stedet.


Det bekymrede mig for hvis mit udstyr, som ligger i kufferten nu er væk???

Jeg henvendte mig til en af medarbejderen i lufthavnen. Jeg står ved siden af bagage båndet endnu før jeg er kommet igennem sikkerhedskontrollen.

Medarbejderen vil gerne hjælpe men kan ikke, da de ikke har noget der kan skære eller klippe på denne side af sikkerhedskontrollen. Derfor aftaler vi, at jeg kan komme forbi deres kontor, når jeg er igennem.

Men så langt nåde jeg ikke.

I sikkerhedskontrollen kører min kuffert og håndbagage igennem en scanner og selvfølgelig vil de lige undersøge min kuffert og håndbagage.

Nu kommer værktøjet så frem. Jeg skal selv snitte stripsen. Jeg forklarer at min lås er blevet udskiftet Med en strips.. Hun taler kun dårlig engelsk og jeg ikke Spansk, så det var besværlig. Det viste sig at det som havde interesserer dem og var derfor min lås var fjernet. Mine diabetes piller... Jeg forklarede at jeg er diabetiker og derfor har behov for medicin. Dels som sprøjte og dels som piller. Hun forstod mig ikke, før jeg viste hvordan jeg brugte min insulin pen.. ah sagde hun og kan du havde en fortsat god rejse... Så kunne jeg pakke det hele sammen igen og. Fortsætte min rejse til Caranavi.

Vores private taxi stod som aftalt og ventede på os, men da jeg kom noget senere ud end Nikolaj, så havde han fundet taxien. Da jeg lettere forvirret kom ud og kikkede mig omkring, så kaldte de på mig.


Lettere forvirret ikke fordi jeg var forvirret, men fordi rejsen forskyder døgnet først 6 timer i Miami og så -1 time til en forskydning på 5 timer her i Bolivia. Det betyder jeg er træt langt ind i sindet. Jeg har ikke kunne sove særlig godt på hotellet og nu her i de to afsluttet flyvninger. Dernæst er jeg i 4000 m højde og luften er tynd. Jeg syntes dog ikke at jeg var berørt af det, det snurrede i hoved, men ... Mit ur kan måle stres og derfor tog jeg en test... Den har på max i det røde felt.. i dagligdagen hvor jeg mener mig stresset og derfor har målt viser den under normal, så der er virkelig gang i kroppen relations til stres.

VI begav os nu ud på sidste del af turen som byder på en køretur på ca. 4-5 timer.















  • Comments(0)//bolivia.fdaa.dk/#post3

Så kom dag

RejsebeskrivelsePosted by Frank Aalestrup 04 Jan, 2019 04:40:41

Rejsen starter...
Hos min rejsekammerat nærmer tiden sig sengetid. Vi har stadig noget at snakke om for det er jo noget af en tur vi er på vej ud i.
Der er pauser for vi kender ikke hinanden særlig godt, men er begge to indstillet på, at det skal lykkes. Nikolaj Havde lavet aftensmad lidt tidligere på aftnen.. maden fra sidste år.

En god steg skåret i over fede tykkelser, med en smule grønsager til. En middag efter min smag jeg elsker jo kød. Som skrevet så var tiden til at gå til ro.. Klokken nærmede sig 23:30 og vi skal op allerede klokken 5:00 Jeg fik en madras på stuegulvet og dyner nok til at dække kroppen 11/2 gang. Så var jeg klar til at gå til ro....

Ro jo det var der nok af, men tankerne farede rund til hoved på mig over den forestående tur og det betød, at jeg ikke rigtig kunne falde i søvn derfor ligger jeg vred mig rund på madressen.

Pludselig ringede min mobil, først troede jeg det var mit ur og at det nu var tid at stå op, men nej klokken viste kun 01:38 Hvem fan... ringer på den tid? Jeg tumlede rundt på madrassen og fik mig op at stå.. min mobil havde jeg lagt på køkken bordet. Jeg nåde mobilen lige i det den stoppede med at ringe... Det var et +31 nummer??
Nå jeg gik i seng igen, men nu kørte tankerne endnu vildere for hvem var det som havde ringet der midt om natten. Var det rejselederen nede fra Bolivia? Lad mig se Hmm der er ca. 4 elle 5 timers forskel bagud, klokken var ca. 21 hos rejselederen. Nej Det er hvis ikke det rigtige område nummer..

Tankerne ville ikke stopper, så jeg stod op og undersøgte hvilke land der har område nummer 31. Det er Holland... HOLLAND! Kan det være rejseselskabet hvor flybilletten er købt ? Nej de ringer ikke til mig, de ringer til rejselederen. Nå men jeg forsøger igen, at få sovet lidt, men det blev ikke til meget for pludselig ringer mit Ur og klokken er 5.

Efter en hurtig gang morgenmad hvor de blødkogte æg bliver slugt i en mundfuld.. er vi ved at være klar åh jo vi fik da også tid til et par kopper kaffe. Nu er klokken 06:04 og det ringer på døren.

Ved døren står vores “Taxi” det er Rejsekammeratens mor som skal agerer chauffør for os. Det er Nikolaj´s mor så de får en lille snak om at passe på sig selv, nu som en mor kan formane sit barn om at passe på. Efter en god halv time ankommer vi til flufhavnen. Vi takker og siger farvel til chaufføren.

I lufthavnen ser det faktisk lovende ud, vores fly er sat på tavlen til planlagt 09:15 og ingen forsinkelser er meddelt. Faktisk var der ikke særlig mange mennesker og det er altid god for så spare vi en masse kø tid.

Vi finder tjek ind terminalen for SAS..
Jeg vil sideløbende med rejsekameraten Nikolaj Tjekke ind på min mobil app. Men det viser sig hurtig, at være et problem for .. HVAD sker der lige tjek ind er ikke muligt? Jeg prøver igen og igen. Nikolaj har også problemer på terminalen og Han siger ret hurtig vi skal havde hjælp til det her og det er jeg efterhånden enig i. Jeg tænker gad vide om telefonopkaldet i nat har noget med dette her at gøre.

Vi gå over til supporter for tjek ind. Her står ikke særlig mange måske 3 foran os, den første bliver hurtig færdig, men nr. 2 det tager en krig. Det viste sig, at de foruden to børn også havde to katte med og det var tilsyneladende de katte som var problemet.
SAS supporteren ringede og talte og gik ud bagved og ringede og udskrev sedler og sådan gik tiden og køen voksede og voksede som i taket at tiden skred frem.
Nu mistede en kvinde i kørén tålmodigheden og gik frem mod skranken og bad om,at der kom en SAS supporter mere til hjælp. Den telefon talende SAS medarbejdere nikkede og bekræftede, at der var en kollega på vej.Men der skulle gå en rum tid endnu inden hjælpen kom og da var køen mega lang.
Heldigvis for os havde personen foran os opgivet at vente så han havde forladt køen og dermed var det vores tur næste gang... Endelig endelig fik de båndet til deres kattekasser og et par minutter efter var de væk.


Vi kom til og jeg tænker at der max gik et minut før vi var videre igen. Grunder til at vi ikke kunne tjekke ind var at SAS bare skulle vide om vi havde betalt kontant eller via kridtkort. Vi havde betalt med kridtkort og sekunder efter havde vi vores Bording pass. Så meget kø og ventetid og vi havde kun lige tjekket ind, nu kom turen til at tjekke vores bagage ind. Selvfølgelig var der også kø her, men det gik dog noget hurtigere.

Jeg havde vejet min bagage hjemme og der var 19.8 kg, men SAS vejede den til 19,9 kg... tæt på men under de magiske 23 kg.. Seddel på kufferten og lynhurtig væk. Forinden havde jeg fået et klistermærke på bording passet.. nu krydser vi finger for , at bagagen kommer med samme fly som mig.

Nu har vi god tid sagde Nikolaj og derefter kikkede vi igen på info tavlen... Hvad der står gå til gatten? Men der er jo stadig 1,5 time endnu...

Jeg fik da tid til at købe mig lidt mad da jeg var usikker på hvad SAS ville byde på under turen.


Vi nåde gatten og blev kontaktet af en SAS medarbejder som spurgte ind til vores bagage, har du haft din håndbagage under opsyn konstant. Ja jeg har ikke sluppet den som meget som et sekund. Nå det var så det eneste hun skulle sikre sig. Hun spurgte alle og det viste sig at hun kunne mange sprog forskellige sprog og det fordrev vi lidt tiden med at lytte til, hun var kompetent ingen tvivl om det.

Nikolaj var først igennem gatten og jeg kom lige efter, men men men men så viste det sig at jeg havde ikke noget sæde på flyet ... ja og så dukkede den missede telefonsamtale i nat igen op.

Du skal lige henvende dig over ved Herren der og bede ham om at give dig en plads. Sådan..

OK det var så ikke noget problem, jeg fik en plads og vi fik lige kaldt Nikolaj til os, så vi fik en plads ved siden af hinanden.

Pyha nu sad vi der og ventede på at vi måtte komme på flyet. Nu kunne der ikke gå mere galt...





Nej men lige godt fik vi lige en påmindelse på hvor hurtig det ka ændre sig. Et par timer inde i flyvningen på de små 11 timer kaldte luftkaptajnen i højtaleren “ER DER EN LÆGE TIL STEDE” åååååååååhh nej skal vi nu nødlande i Grønland eller i Canada..?. Nej vi slap med skrækken.

resten af flyveturen forløb uden problemer, og ja ja der var lidt turbulens som foresagede at jeg var ved at hoppe ind i en steverdesse.



Vi ankom til Miami til tiden og i sikkerhedskontrollen for at komme ind i USA der blev Nikolaj og jeg taget ud at køen og ført direkte hen til manuel sikkerheds kontrol.. fedt for vi sprang hele køen over.. ingen tastning kus det at svare på spørgsmål.. hvad skal du i USA? Hvor mange penge har du med? Har de væsker, kød og frugt med i din håndbagage? De spurgte kun de så ikke efter... det måtte de nu gerne for jeg havde ikke noget med af den slags.

ude af lufthavnen og vente på hotel bussen som vi havde bestilt til at afhente os. Hotellet sagde at der går ca 15 minutter.. og det passende meget godt.

På hotellet var der kun begrænset misforståelse vedr. Bestillingen. Hotelfatter troede at Nikolaj og jeg skulle dele seng.. ha den vildfarelse kom han meget hurtig ud af.





vi sluttede dagen med at gå ud og spise...

den oplevelse må jeg skrive om senere for nu skal jeg i seng.








  • Comments(0)//bolivia.fdaa.dk/#post2

Endnu 5 dage

RejsePosted by Frank Aalestrup 29 Dec, 2018 15:04:58
Endnu 5 dage til det for alvor går løs. Går løs med rejsen til Bolivia, men først skal jeg til københavn hvor jeg skal mødes ved en rejsekamerat dagen før. Han rejsekameraten har tilbud mig en sofa sengeplads, så jeg kan være udhvilet til dagen efter hvor vi rejser.

Kvaler er der som allerede, men det er med pakningen. Kufferten som må veje 23 kg er ikke noget problem, men håndbagagen som indeholder alt mit fotoudstyr må kun veje 8 kg.
Her før sorteringen, var min håndbagage oppe på 19,8 kg. og min kuffert på 13,9 kg. Det har været en sej kamp, men nu er planen ved at være lagt. Det betyder at min håndbagage er på ca 8,9 kg og min kuffert på 19 kg. Så jeg er næsten i mål.

Hvis jeg ikke bliver kontrol vejet, så er det jo fjong, men hvis så bliver det fan.. op ad bakken.

Nå men her er udrejselysten i top. Specielt når jeg står og kikker ud på have møblerne, som er dækket af vand fra den vedvarende regn front som ligge over os lige nu.
Intet tyder på at den løber tør lige foreløbig, så her er mørkt vådt og fugtig.

I Bolivia er der ... tja også fugtig og vådt, men solen er der også og temperaturen smiger sig let op på 30°

Vores rejseleder Peter, bliver konstant ved med at uploade det ene sindsyge flotte insekt billede efter det andet og det dæmper bestemt ikke udrejselysten. Derfor har jeg siden min juleferie begyndte haft lyst til at smide alt jul og nytår bare for at komme afsted.

Om 5 dage sidder jeg i flyet på vej... om alt går som planlagt.

  • Comments(2)//bolivia.fdaa.dk/#post1

Rejsen starter

RejsePosted by Frank Aalestrup 15 Dec, 2018 18:17:50
Rejsen starter!
Rejsen har jo været i gang længe nu, for hvis man tager alle forberedelserne med og alle de tanker jeg har gjort om om rejsen, så kan man altså godt sige at rejsen har været i gang længe.

Rejsen starter med at fragte mig selv til Danmarks hovedstad hvor jeg fra den 2. januar overnatter ved en rejse kammerat og sammen køre vi til lufthavnen den 3 januar. Herfra Kastrup lufthavn, som jo også er Københavns lufthavn der forventes vi at ankomme nogle timer i forvejen, så vi i ro kan få tjekket vores bagage ind og langsomt få os slanget igennem sikkerheds kontrollen.

Næste opdatering på denne blog bliver altså formentlig når jeg sidder i flyet på vej mod USA Miami Florida.

Det bliver i øvrigt min første tur til USA og jeg glæder mig helt vildt. Vi får dog kun en overnatning, så sammenlagt er vi i USA i ca. 25 timer. De 25 timer skal jeg prøve at få udnyttet fuldt ud... om kræfterne er til det efter godt 10 timer i flyet.

Vi har booket hotel. Desværre fortæller vores rejseleder, som netop har overnattet på dette hotel, at det er meget ringe og med en elendig service. Rejselederen er allerede på loskationen i Bolivia og afventer vores ankomst i La Paz den 4. januar.

Som skrevet, så er selve rejsen ikke i gang, men til gengæld er pakkeriet i fuld gang og med alt det jeg håber på at kunne tage med er det et stort puslespil der udkæmpes lige nu med sejre og tabte kampe.




  • Comments(5)//bolivia.fdaa.dk/#post0
« Previous